Kunsten skal mødes og skabes i mødet med mennesket.
Jeg tilstræber at skabe en ro og refleksion omkring mine malerier. At fordybe sig i horisonten og dykke ned i skumring, blomster og krat. Intet kan skabe mere ro end naturen.
Jeg maler primært naturalistiske malerier, som til tider tangere til det abstrakte. Ofte har mine malerier et feminint touch, hvilket både opstår i farvevalget samt motivet. Motiverne skabes fra inspiration i vores omliggende natur samt strande.
Som autodidakt kunstmaler, har jeg malet de sidste 15 år. Jeg har primært arbejdet med bestillingsarbejde, hvor jeg har afbilledet genstande, dyr, mennesker og naturen. Et bestillingsværk af naturen i rolige nuancer, gjorde at jeg blev tændt af at skabe netop malerier, hvis omdrejningspunkt tager udgangspunkt i naturen. Når jeg ikke står bag staffeliet, arbejder jeg som underviser.
Mvh Nadia Mundt